Duften fra en blomstereng. Eventyret i en utæmmet, gammel skov. Sommerfuglen, der lander let på armen. Naturen er en gave, der skal tilhøre os alle. Den Danske Naturfond køber, beskytter og genopretter natur i hele Danmark.
Sådan lyder det på hjemmesiden for Den Danske Naturfond, en af landets største naturfonde.
Men mens Den Danske Naturfond udsteder naturbeviser til private og firmaer, er fonden samtidig med til at finansiere en lang række selskaber inden for kul, olie og gas. Herunder nogle af verdens største CO2-udledere, som aktivt investerer i at udvinde endnu flere fossile brændsler.
Det fremgår af fondens investeringsportefølje, som Fundats har fået aktindsigt i.
Porteføljen omfatter aktier og obligationer i mindst 69 selskaber, som beskæftiger sig med kul, olie og gas. Det viser sig, når man sammenholder listen med den anerkendte tyske organisation Urgewalds internationale registre over selskaber i den fossile industri, hvilket Fundats har gjort i samarbejde med mediet Danwatch.
Det til trods for, at Den Danske Naturfond har som en del af sit formål at bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser. Foruden arbejdet med at bevare naturen og forbedre vandmiljøet i Danmark, skal naturfonden arbejde for, "at fondens aktiviteter også bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser eller forøge bindingen af disse," fremgår det af vedtægterne.
Uforeneligt med investeringspolitikken
Endvidere har Den Danske Naturfond en nedfældet politik for kapitalforvaltning. Her hedder det, at fondens investeringer "skal være ansvarlige – både i forhold til natur, miljø og klima, socialt ansvar og god governance mv."
"Man kan konkludere, at investeringerne i porteføljen ikke stemmer overens med en politik om, at fondens investeringer skal være ansvarlige i forhold til klima. Vi har at gøre med nogle af de sorteste selskaber på verdensplan," siger Thomas Meinert Larsen, kampagneleder for Ansvarlig Fremtid, en gruppe i Klimabevægelsen med fokus på klimavenlige investeringer.
Den Danske Naturfond blev stiftet i 2015 af den danske stat, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond med det formål at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Danmark.
Det var den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og miljøminister Ida Auken, der på vegne af den danske stat underskrev aftalen om stiftelsen, og staten indskød 500 millioner kroner i fonden, mens Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond indskød henholdsvis 250 millioner kroner og 125 millioner kroner.
Fondens arbejde består fortrinsvis i at opkøbe jord i Danmark, hvor den genopretter eller bevarer naturen. Fondens indtægter kommer fra donationer og altså fra afkastet på den investerede formue på omkring en milliard kroner.
Udelukket af danske pensionskasser
Blandt de såkaldte sorteste selskaber, når det kommer til klimabelastning, er kulselskaber. Af alle fossile brændsler er kul det mest forurenende, og FN har opfordret til en udfasning af kul i OECD-landene i 2030 og i resten af verden i 2040.
Blandt Den Danske Naturfonds investeringer finder man 12 selskaber i kulindustrien. Ydermere har fire af de selskaber ifølge Urgewalds databaser planer om at udvide forretningen inden for kul, herunder kinesiske Shanghai Electric Power Company og Wanhua Chemical Group, indiske Hindalco Industries og amerikanske Air Products and Chemicals.
Flere andre selskaber på listen har planer om at ekspandere inden for olie eller gas. Det gælder eksempelvis nogle af de største CO2-udledere på verdensplan, franske TotalEnergies, mexicanske Petroleras Mexicanos og brasilianske Petrobras, hvis finansgren Petrobras Global Finance er på investeringslisten.
"Det Internationale Energiagentur har understreget, at hvis vi skal have nogen som helst chance for at komme tæt på Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til under to procent, så er der ikke plads til, at vi laver nye projekter inden for kul, olie eller gas. Men mange af selskaberne på listen over Den Danske Naturfonds investeringer har det til fælles, at de stadig kanaliserer deres overskud ind i nye, fossile udvindingsprojekter," siger Thomas Meinert Larsen.
I fondens investeringsportefølje finder man også mindst 30 selskaber, som netop på grund af klimahensyn er på forskellige danske pensionskassers eksklusionslister, eksempelvis TotalEnergies, Petroleras Mexicanos, Petrobras Global Finance, amerikanske Duke Energy, tjekkiske CEZ, China Longyuan Power Group og QatarEnergy.
Porteføljen indeholder også seks russiske olie- og gasselskaber, herunder Gazprom, en af verdens største CO2-udledere, som dog alle er værdisat til nul som følge af EU's sanktioner mod Rusland.
"Ansvarlige investeringer"
Den Danske Naturfonds investeringer foretages i praksis af eksterne kapitalforvaltere. Det er altså ikke Den Danske Naturfond selv, der udvælger de enkelte investeringer i porteføljen.
Men, som fonden skriver i sin politik for kapitalforvaltning: "Vi sørger derfor for, at vores kapitalforvaltere har indarbejdet vores holdning til ansvarlige investeringer i deres forvaltning. Forud for nye investeringer sikrer vi os, at vi har en god forståelse for kapitalforvalterens tilgang til ansvarlige investeringer, og at tilgangen er forenelig med vores holdning og principper."
Fonden skriver videre, at der løbende foretages ekstern monitorering og evaluering af kapitalforvaltningen, og at "der bliver fulgt op overfor den enkelte formueforvalter, hvis monitoreringen viser, at der kan være udfordringer med de enkelte investeringer."
Derfor efterlyser Kirsten Halsnæs, professor i klimaøkonomi ved DTU, indsigt i de konkrete kriterier i fondens aftaler med sine kapitalforvaltere, der skal sikre, at fondens investeringer i praksis er klimaansvarlige.
"Fonden har jo en grøn profil, og på hjemmesiden fremgår det, at klimaspørgsmålet har en høj prioritet. Men disse investeringer kalder på, at Den Danske Naturfond også offentliggør sine konkrete retningslinjer for, hvad fonden ikke vil investere i," siger Kirsten Halsnæs.
Sådan har vi gjortDen Danske Naturfond er omfattet af offentlighedsloven, og Fundats har fået aktindsigt i fondens samlede investeringsportefølje pr. 30/11 2023.
Fundats har gennemgået og analyseret investeringerne i samarbejde med mediet Danwatch, som har samlet en database med den tyske organisation Urgewalds registre.
Danwatch har udarbejdet en liste over fondens investeringer, der optræder i Urgewalds toneangivende registre Global Coal Exit List eller Global Oil & Gas Exit List.
Registrene er senest opdateret i november 2023. Fundats har bearbejdet listen og foretaget yderligere research om selskaberne, herunder deres aktiviteter og planlagte investeringer.
Masser af fossilfri muligheder
Samme efterlysning lyder fra Thomas Meinert Larsen.
"Fondens kriterier for investeringer efterlader tilsyneladende rum for at investere i nogle af verdens mest problematiske fossile selskaber, set ud fra et klimaperspektiv," siger han.
Han påpeger, at de fleste kapitalforvaltere i dag tilbyder fossilfrie investeringspakker, der ville udelukke mange af de selskaber, man finder i porteføljen hos Den Danske Naturfond.
"Når man investerer gennem kapitalforvaltere i Danmark, og man gerne vil investere fossilfrit, findes der masser af produkter på hylderne. Så der er altså masser af muligheder for at undgå at investere i disse sorte selskaber," siger Thomas Meinert Larsen.
Den Danske Naturfond meddelte tilbage i 2016, at den stadig overvejede, om fondens klimaformål skulle bakkes op af en fossilfri kapitalforvaltning. Det gjorde den i forbindelse med, at Fundats stillede spørgsmålet til flere danske fonde i kølvandet på, at Villum Fonden, den ene af naturfondens stiftere, havde underskrevet en erklæring om en klimavenlig forvaltning af fondens formue.
"De sorteste investeringer"
Investeringerne i fossil energi udgør en procentvis lille andel af Den Danske Naturfonds investeringer, som er fordelt på flere tusinde aktier og obligationer. De 69 selskaber tegner sig samlet for lige under en procent af investeringerne.
Men med en beholdning af værdipapirer på omkring en milliard kroner kommer investeringerne i fossil energi altså op på mere end ni millioner kroner. Og, påpeger Thomas Meinert Larsen:
"Det er muligt, at de fossile selskaber udgør under en procent af de samlede investeringer. Men det er så til gengæld nogle af de sorteste investeringer, man finder indenfor den ene procent."
Ud over de 69 selskaber omfatter Den Danske Naturfonds investeringer også statsobligationer i oliestaterne Qatar, Abu Dhabi og Saudi-Arabien, verdens største olieeksportør.
Blandt Den Danske Naturfonds investeringer finder man vel at mærke også energikoncerner som tyske E.ON, amerikanske NextEra og italienske Enel, som er med i Urgewalds databaser, fordi de stadig har aktiviteter inden for olie eller gas, men som samtidig hører til de mest progressive energiselskaber inden for omstillingen til CO2-neutral energi, og som derfor ifølge Thomas Meinert Larsen ikke kan betegnes som sorte investeringer.
"Der er nogle enkelte af disse selskaber, som jeg godt ville kunne stå inde for, selv om de stadig arbejder med fossil energi. Men det ændrer ikke på, at de fleste af investeringerne på listen ikke kan forsvares i et klimaperspektiv," siger han.
Vil genbesøge investeringer
Fundats har forelagt sagen samt Thomas Meinert Larsens og Kirsten Halsnæs' kritik for Den Danske Naturfond. Det har ikke været muligt med et interview, men direktør Flemming Nielsen skriver i en e-mail, at "Den Danske Naturfond arbejder aktivt med at forene sine investeringer med fondens overordnede formål".
"Der sker løbende en udvikling og tilpasning, for at sikre og skærpe ansvarlighed i fondens samlede portefølje," skriver han.
"Samlet set er det vores synspunkt, at vi lever op til Naturfondens formål og intentionerne med fonden, sådan som det er beskrevet i Naturfondens vedtægter og de fastlagte principper for kapitalforvaltning. Det giver naturligvis altid anledning til at genoverveje sine investeringer, når der kommer input udefra. Det er vi kun glade for. Vi vil genbesøge principperne og sammen med vores formueforvaltere, se på om de skal præciseres eller skærpes så endnu flere investeringer afvikles. Vi lægger vægt på, at selskaber bidrager til omstilling væk fra fossile brændsler," skriver Flemming Nielsen.
Fundats har i et opfølgende spørgsmål bedt ham forklare, hvordan det er foreneligt med et formål om at bidrage til at nedbringe CO2-udledning og en investeringspolitik om klimaansvarlighed, at fonden investerer i nogle af verdens største CO2-udledere. I sit svar gør Flemming Nielsen det klart, at fonden vil skille sig af med investeringer i selskaber, som ikke aktivt arbejder for en omstilling væk fra fossile brændstoffer.
"Naturfonden vil kun investere i selskaber, som aktivt arbejder for omstilling væk fra fossile brændstoffer. Er der selskaber, der ikke gør det, skal vi ikke investere i dem. De skal ikke være i vores portefølje, og derfor vil vi selvfølgelig følge op og sikre os det fremadrettet," skriver han.
Fundats har også spurgt de to medstiftere af Den Danske Naturfond, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond, hvad de mener om fondens investeringer. Ingen af de to har ønsket at forholde sig til sagen. Villum Fondens direktør, Lars Hansen, skriver i en e-mail:
”Villum Fonden har, siden vi var med til at stifte den Dansk Naturfond for ti år siden, hverken været involveret i fondens investeringer eller i den daglige drift. Vi er som medstiftere blot glade for at kunne følge med i det vigtige arbejde, som Den Danske Naturfond udfører.”
Hanne Haack Larsen, direktør i Aage V. Jensen Naturfond, skriver tilsvarende:
"Det er korrekt, at Aage V. Jensen Naturfond er medstifter af Den Danske Naturfond, men vi har ikke indflydelse på, hvordan Den Danske Naturfond forvalter sin formue. Vi har derfor ikke mulighed for at svare på dine spørgsmål."